Dumpet. Igen.
4. maj købte jeg en vare på nettet, som bliver sendt fra firmaet samme dag.
5. maj strander min pakke på DAO’s terminal.
10. maj rykker jeg DAO og får beskeden, at de vil besvare min henvendelse inden d. 16 maj 2022 kl. 15:45.
18. maj ligger min pakke fortsat i deres terminal og jeg har intet svar fået på min rykker.
18. maj sent om aftenen (måske efter min anmeldelse på TrustPilot) får jeg et svar:
Jeg har startet efterlysningen af pakkenr. xxxxxxxx. Vi vender tilbage, når vi har en afklaring.
Jeg forventer, at du hører fra os igen inden for 3-4 dage. Jf. vores Handelsbetingelser har vi op til 10 hverdage til at efterlyse pakken, før vi skal afslutte sagen.
26. maj intet nyt fra DAO – pakken er fortsat strandet et sted på deres terminal.
Det er 3. gang en pakke forsvinder i deres system. Er der noget at sige til, at jeg fravælger DAO, hvis det overhovedet er muligt!?!
2 Comments
Karin
Sidst jeg skulle have pakke med DAO, lå den og ventede i DAO´s Terminal i knapt 3 dage, altså fra mandag til onsdag, og det var op til påske. Jeg rykkede for yderligere og fik svaret at de først kan vende tilbage i løbet af 8 hverdage. Indholdet i pakken var beregnet til brug tirsdag efter påske, derfor ringede jeg til afsenderen, de ville tage fat i DAO, og ellers havde de åben i helligdagene, så skulle de nok få pakken frem til mig hurtigst muligt. Torsdag morgen hang posen fra DAO på min dør.
Har hørt andre stå i samme situation som du, hvor kommunikationen går mellem modtager og DAO. Det er et langt sej træk. Pyha.
Jeg har selv siddet på den anden side, hvor vi benyttede PostNord som pakkelevering. Det er pudsig, hvergang vi som afsender tog kontakt, skete der noget, når modtageren forsøger, er det en meget lang og sej kamp.
Derfor er mit råd, tak kontakt til afsender.
Mette
Tak for rådet – afsender er allerede kontaktet og har sendt en erstatningsvare, men det fritager ikke DAO for ansvaret for den pakke som fortsat er forsvundet i deres hænder.
Engang var servicen næsten lige så slem hos PostNord, men de har sørme oppet sig de sidste år og er i dag lige så stabile og hurtige til at levere som GLS.
DAO er som regel en 10’er billigere end de andre, men det er en dyr 10’er at spare og det kommer ikke til at ske for mig igen… er DAO eneste mulighed må jeg finde et andet sted at handle.