Siden sidst
Vi er i et sommerhusområde og en onsdag eftermiddag er her ikke et øje andre end os. Og et par rådyr, som vi forstyrrede midt i maden.
Siden vi var her sidst er bøgen sprunget ud i Hals – bladene skal kunne dække en to-krone og det kan de nemt.
Jeg havde en ide om, at jeg ville fotografere grusvejen ned mod stranden en gang om ugen for at se udviklingen og så kom jeg fra det igen, men efter 2 uger er det helt tydeligt, hvor meget der er sket.
Jeg er på stadig udkig efter hugormen, som jeg fortsat ikke har set i naturen. Til venstre er et hede område, et rigtigt hugormeområde, årstiden er den rigtige så de burde ligge og sole sig rundt omkring. Det gør de bare ikke.
Jeg har mødt elge, en odder, en spækhugger og måske en ulv, som er ret sjældne i den nordjyske natur, men en hugorm har jeg skuette fået øje på.
2 Comments
Mette
Jeg er meget påpasselig for hundenes skyld. Når man kun vejer 10-11 kg. så kan et hugormebid udvikle sig farligt. Der er så skønt derude nu og en fornøjelse at holde øje med udviklingen 🙂
Mette L
Jeg tror hellere, jeg vil møde elge, oddere, spækhuggere og måske også ulve, end jeg vil møde hugorme. Vi mødte en lille en af slagsen i klitterne mellem Vejers og Grærup i påsken, der lå og solede sig. Og jeg ved da godt, at de ikke er så farlige, men det var lidt svært at fortsætte af det smalle dyretræk gennem klitterne, for hvor lå alle hans søskende??
Og meget apropos udviklingen i skoven lige nu, så har jeg samme efterbillede, som dig, men desværre kun førbilledet i erindringen 🙂