En weekend man ikke vil hjem fra
Weekend. Det har været en af de dejligste af slagsen, i godt selskab, med god mad og dejlige oplevelser.
Højdepunktet var selvfølgelig kigget ind til den lille Solveig. Jeg er stadig helt høj af oplevelsen og har kigget på de mange billeder en millionmilliard gange.
De første snart 30 uger er gået lynhurtigt, men pludselig virker de sidste 10-11 stykker helt uoverskuelige. Så tæt på og alligevel så langt væk. Vigtigst er det selvfølgelig, at hun bliver bagt færdig, men finder hun på at komme bare en lille smule før terminen, vil jeg ikke brokke mig det mindste 🙂
Hundene har nydt solen i gården og i dag har vi gået tur i mosen med Nanna og Jack. Efter halvanden times leg er der fred i aften. Når de har spist går de til ro og så ser jeg dem næppe før i morgen tidlig.
Jeg blev færdig med Peacock cardiganen til mig selv. Den er strikket i sort merino og mohair og er blevet rigtig god. De mange vrangmasker og det sorte garn var anstrengelsen værd, meeeen det varer nok lidt inden jeg igen kaster mig over sådan et projekt.
Jeg fik brugt al den sorte mohair, som oprindeligt var tiltænkte Kelly Genseren og som har ligget urørt siden jeg opgav den. Restekurven indeholder den anden halvdel af samme kuldsejlede projekt – 13 nøgler Sandnes Peer Gynt – måske bliver en en Ankertrøje til mig selv. Måske.
