garn garn garn
Aalborg har ikke mange garnforretninger og slet ikke efter to af dem er lukket inden for kort tid.
Derfor er det endnu mere glædeligt når en ny ser dagens lys.
Garn22 åbner i Nørregade på fredag og jeg skal med garanti forbi og måske benytte mig af deres gode åbningstilbud.
Som et ekstra plus ligger den tæt på det sted jeg parkerer, når jeg en sjælden gang besøger storbyen.
Det er ikke fordi jeg mangler garn – men resterne rækker ikke til det projekt, som jeg gerne vil strikke, når jeg har kæmpet mig gennem den Peacock cardigan, jeg har gang i til mig selv.
I SORT!
Ved du, hvor svært det er at strikke i sort garn? På en skala fra 1-10 er det er ren 10’er. Den ser ud til at blive rigtig smuk, så den skal nok blive færdig.