En løjerlig fisk…
Jeg havde købt en pose af de her små og ret ildelugtende fisk, og Arabella skulle da lige smage. Men i stedet for at spise godbidden med det samme, smed hun den i fatboyen og så kastede hun sin store korpus ned oven i, gned sig i den, vendte og drejede sig… før hun tilsidst åd den!
Behøver jeg sige, hvad hun lugter af – og behøver jeg sige, at jeg tror jeg gi’r posen til naboens kat!
Den rødhårede er i sandhed en løjerlig… hund!
3 Comments
Deborah
*LOL* Så kan du lære det kan du 😉
Liselotte
Lige præcis derfor får vi aldrig de tørrede fisk indenfor hjemmets fire vægge… igen 😉
Pia
Åh jeg kender de fisk, og de kære firbenet elsker dem jo:o)
Jeg gjorde altid det at jeg gemte dem i haven, så fik han stimuleret sine sanser OG han åd den med det vums når han endelig fandt frem til dem:o)