Det var mest synd for hende
Der blev hamret på kontordøren og udenfor stod en kvinde med et vildt udtryk i øjnene.
Elevatoren virkede ikke og hvad skulle de nu gøre, der var langt op på femte, der kunne komme rengøringspersonale, som ikke kunne kom op og og og…
Jeg kiggede uforstående på hende…
“Er du da ikke ansat ved (…)?” spurgte hun.
“Jo” svarede jeg, og fik et blik, der klart sagde: så-er-det-dit-fucking-ansvar-at-sørge-for-den-elevator-virker.
Nu er det sådan, at jeg blot er ansat i et af de firmaer, som lejer en del af bygningen og sidst jeg kiggede i min jobbeskrivelse stod der ikke elevatoransvarlig på den.
Hun var bestemt ikke tilfreds med min uvidenhed på området og da jeg henviste hende til receptionen takkede hun for hjælpen i en tone, som ikke lod noget tilbage at forstå…
Jeg talte efterfølgende med receptionen – hun var ikke blevet mindre ophidset på sin vej derop.
Hun må have haft en dårlig dag.
En virkelig dårlig dag.
