Don’t kill the messenger

Desværre er jeg blevet hende, der er nødt til at fortælle kunderne om både lange og udsatte leveringstider på den hardware, de har bestilt.

Nogen er søde og takker blot for at holde dem orienteret – hos andre falder det ikke i god jord, de brokker sig, mener ikke det kan passe, de kan jo hente varen i Elgiganten og hvad har vi…

De må have levet under en sten de sidste par år, hvis ikke de er oplyst om de problemer, der pt. er i at få leveringer fra – specielt – østen.

Jeg svarer ikke yderligere medmindre de stiller et decideret spørgsmål – jeg mener de er orienteret om situationen i min første mail og hvad mon de vil de have jeg skal gøre? Starte iGo og køre til Kina og hente deres vare? Eller?


Nå, men jeg har også selv måtte udtrykke min utilfredshed i dag. Den 1000/1000 internetforbindelse Telenor har leveret til mig lever langt langt fra op til det lovede. Eller deres router gør ikke.

Min hjemmearbejdsplads står 13 meter fra routeren og her er hvad den kan levere PÅ EN 1000/1000 FORBINDELSE!

Det er virkelig ikke imponerende.

Siddende klods op af routeren opnår jeg 275,9 ned og 539,1 op.

Jeg har selvfølgelig gjort alt det de foreslår med at slukke routeren, vente og så igen måle hastigheden.

OG prøvet på en anden laptop og på min MAC. Ingen ændring.

Det betyder, at jeg på en hjemmearbejdsdag har svært ved at passe mit job. Jeg falder jævnligt ud af møder og mister forbindelsen under Teams telefonopkald.

Nu har de fået en mail – venlig – og så håber jeg, at der sker noget.

2 Comments

  • Janne

    Vi har fiber fra Telenor og 2 routeren, vi endte med at skifte netværkskablet mellem de 2 efter at have talt med support flere gange, det hjalp, så nu har vi de 200/200 vi skal have

    • Mette

      Jeg har haft en Telenortekniker i røret her til aften. Han lukkede op for 5G på min router, som jeg efterfølgende loggede mig på. Det hjalp gevaldigt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *