Kelly genser med split og udfordringer
Det er længe siden jeg har haft gang i samme strikketøj så længe. Jeg kæmper lidt med de tykke pinde – 6mm – de gør mine hænder trætte og det flyder slet ikke for mig.
Jeg har netop sat masker af til ærmer og opdager, så at mine magic knots ikke holder i det her garn 😩
De fungerer så fint i finullen og så tænkte jeg, at Peer Gynt også er ren norsk uld, så det må kunne du.
Det gør det så ikke.
Jeg trævler ikke op.
Jeg gør i stedet noget desperat for at forhindre de tre løsnede knuder i at ødelægge mit bærestykke. Hvad, ved jeg ikke ikke endnu, men jeg skal nok finde på noget.
10 Comments
Mette
Sikke en smuk sweater – ikke mindst farven! Hvilket garn har du brugt?
Mette
Tak Mette – det er Sandnes Peer Gynt og så mener jeg det er Filcolana Tilia. Trøjen blev aldrig færdig. Som det fremgår af indlægget gik min magic knots op og jeg trævlede derfor det hele op. Peer Gynt blev brugt til en PetitKnit Anker trøje og Filcolana Tilia indgik sammen med Sandnes Sunday i en Peacock cardigan.
Ulla Skovrup Rasmussen
Hej Mette
Hvad hedder den smukke sweater, du er ved at strikke? Det er da simpelthen sådan en utrolig flot farve, du har valgt.
Ja og så er det da rigtig træls for dig, at de magiske knuder går op 🤨 Jeg håber du finder en god løsning.
Mange hilsner Ulla
Mette
Hej Ulla – den hedder ‘Kelly Genser med split’ – den er i et hæfte fra Sandnes, der hedder ‘Sandnes hæfte 2109 DIY’. Der er stadig i karantæne, men skal nok blive færdig en dag.
Ulla Skovrup Rasmussen
Mange tak for svar Mette. Nu har jeg købt hæftet og så glæder jeg mig til at slå op til den, i garn fra lageret .
Mette
Den er så smuk med den brede rib raglan. Opskriften siger, at ribben består af drejet ret og drejet vrang, men jeg har strikket drejet ret og alm vrang. Jeg læste et sted og har også set eksempler på, at der bliver sådan nogle træls huller i den ene side ved raglan udtagningerne. Dem har jeg undgået ved at strikke almindelig vrang.
Ulla Skovrup Rasmussen
Ej det er sjovt😀 Jeg sidder nu og strikker Kelly genseren og er irriteret over de huller der kommer ved udtagningerne i den ene side. Så vil jeg da lige tjekke din Kelly genser ud, for at se om du også har de irriterende store huller. Det har du ikke og så opdager jeg hvad du har skrevet om drejet ret og vrang. Nu trævler jeg simpelthen op og så strikker jeg ligesom dig.
Tusind tak for at du skrev det👏😊.
Gun Strange Mow
Hej. Hvor kan man købe sandneshæfte nr 2109 – det med kelly sweateren – uden at skulle købe garn samtidig. Mvh. Gun
Mette
Det kan man ikke. Mange opskrifter sælges kun sammen med garn – herunder alle de fra Sandnes.
Helle Klitgaard
🤞