Early birds

Klokken 5 slog jeg øjnene op og inden jeg kunne nå at fortryde den lynhurtige indskydelse jeg vågnende med, pakkede jeg hundene og kørte til Vesterhavet.

I Hals stod solen op, men ved vestkysten var den gemt bag et tykt skydække. Heldigvis havde jeg, som det sidste inden vi skred ud af døren, grebet min tynde dynejakke. Det var afgjort ikke nogen lun morgen ved stranden og hverken trøjen eller jakken var overkill.

Jeg kunne have ønsket mig, at jeg også havde grebet et par strømper og mine gummistøvler. Det gjorde jeg ikke og endte med kolde fødder

Man kan med rette spørge, hvorfor jeg gider køre til Vesterhavet når jeg bor ved østkysten, men ikke bare er stranden bedre, vandet vildere, klitterne højere – der er heller ikke alt det snask på stranden som hundene går og fylder sig med.

Irma fandt dog resterne af et større havdyr som hun kunne rulle sig i, så måske lugter hun en smule, men vi tager i det mindste ikke hjem med med dårlige maver.

Klitterne er et hit og det er tydelige de synes det er sjovt at piske op og ned af de store sandbunker.

Nu er der ro og jeg tvivler på, at jeg ser dem før sidst på eftermiddagen når deres maver begynder at rumle.