Betagende

Jeg havde jo så min opera debut i dag.

Vi så Madama Butterfly fra Metropolitan Opera i New York og jeg må tilstå, at det var en oplevelse af de store.

Betagende… tror jeg er ordet.

Betagende var især dukken, som i 2. akt spillede Madama Butterflys 3 årige søn. Ført af ikke mindre end tre “puppeteers” var den utroligt levende og udtryksfuld.

Dukkeførerne kom fra “Blind Summit Theatre” og de evnede lynhurtigt, at blive ét med baggrunden, så man udelukkende så dukken.

Også scenografien er værd at fremhæve. Utrolig enkel, hvilket gjorde handlingen meget intim og intens.

Jeg har ingen som helst grundlag for at vurdere operaen som sådan – det er ikke lige den type musik jeg henter på iTunes – men derfor kan jeg alligevel godt synes, at det som helhed var en stor oplevelse.

Og så fik jeg også prøvet det..!