Resocialisering
Min dag er startet langsomt og foregået i nattøj på sofaen, med strikketøj og computeren inden for rækkevidde. Samfundet er i færd med at lukke mere og mere op, men det gør ikke det store forskel for mig – og slet ikke på en lørdag i nattøj.
Jeg er en af dem, der har haft gavn af pandemien og er blevet endnu mere bevist om mit behov for fordybelse det sidste år. Der er rigtig mange, der har mistet, mens jeg synes at have vundet.
”Jeg er stortrives faktisk,” sagde jeg på et tidspunkt til en, der spurgte, hvordan jeg klarede det under nedlukningen. Den lille forandring Corona pandemien har medført i mit liv har været positiv og jeg frygter en smule at vende tilbage til normale arbejdsdage. Misforstå mig ikke – jeg savner også at være på kontoret og at være sammen med mine kolleger, men tiden og roen herhjemme har kun gjort noget godt for mig.
Da det i en sen alder gik op for mig, at jeg ikke er helt ‘forkert’, gav jeg slip på den forestilling, at jeg partout skal være udadvendt og det gør, at jeg ikke længere føler mig hverken kejtet og forkert. Presset om at skulle være social har været pakket væk det seneste år.
Heldigvis har jeg fået carte blanche til at fortsætte med et par ugentlige hjemmearbejdsdage – også efter corona og efter den vaccination, der venter lige om hjørnet, men skal jeg igen finde min plads i højhastighedssamfundet så kan jeg også det.
2 Comments
Mette L
Jeg kan sagtens følge dig. Jeg har det faktisk også helt fint med at sidde her og ha’ omverdenen på skærm.
Jeg har siddet endnu mere hjemme end dig, så når der bliver åbnet for, at jeg kan komme fysisk på arbejde, så er der lige en række barrierer, jeg skal over, før jeg vil føle mig godt tilpas med det, og faktisk vil kunne arbejde, når jeg er på arbejde. Jeg er da ikke sikker på, jeg vil kunne tænke de store tanker og få dem ud af fingrene i form af tekst, når jeg kommer til at sidde et sted, hvor der sker en masse omkring mig.
Til gengæld har vi to gamle herhjemme bevist, at vi godt kan klare, at børnene er flyttet hjemmefra, at vi nu har rundet de 25 år som mand og kone, og at vi kan finde ud af at arbejde hjemme begge to i lidt over et år nu, uden at løbe skrigende bort 🙂
Mette
Det sidste er noget af en bedrift 😉
Jeg har været på kontoret min. 2 dage om ugen siden nedlukningen, men indtil for et par måneder siden var jeg også alene der. Først nu møder mine teknikerkolleger ind hver dag og så er vi tre når jeg også kommer. Jeg er rigtig glad for at min nye leder forstod mit behov for fordybelse og gav mig muligheden for at fortsætte med at arbejde hjemme efter behov.