Det var ikke kun strik
Weekenden gik også med andet end at strikke.
Søndag kørte vi en tur nordpå.
Jeg roder fortsat med slægtsforskningen og jeg kan se, at en del af mine forfædre er begravet på Frederikshavn Kirkegård. Det fine vejr lokkede os ud på tur. Den gik nord på af kystvejen og så tænkte jeg, at jeg da lige ville gå en tur på kirkegården og se om jeg kunne finde nogen af dem.
Hvad jeg ikke lige havde forudset var størrelsen af kirkegården.
Den er stor.
Meget stor.
Skal jeg gøre mig håb om at finde en bestemt sten, skal det vist være en dag kirkekontoret har åbent.
På den nordligeste del af kirkegården er gravpladser for tyske og engelske soldater, der er faldet i og omkring Danmark, samt tyske flygtninge fra efterkrigsårene.
Der var overraskende mange kors og navne på den tyske del af kirkegården. 1220 for at være helt præcis.
På den anden side af stien ligger 62 britiske og 4 amerikanske flyvere begravet. Meget unge mænd – nogen uden navn – som aldrig kom hjem fra krigen.
Det kunne jeg så dvæle lidt ved og tænke på de pårørende, som fik den ulykkelige besked og som end ikke fik mulighed for at begrave deres kære. Nogen tænker på dem for både på tysk og engelsk side lå der blomster ved enkelte sten.
På turen hjem kørte vi omkring Voersaa havn. Et fint lille sted med små røde fiskerhuse og en langstrakt mole ud i havet, hvor vi kunne gå en tur og hundene kunne finde mange nye dufte.
6 Comments
Helle Klitgaard
Er der ikke noget med, at man kan søge gravsten på nettet? Men de fortæller måske/nok ikke, hvor man skal lede. Min bror har kigget en del på slægten, men jeg er ikke selv så interesseret. Jeg har min mors slægtsbog, og jeg har da kigget i den, men ikke sådan længere end jeg husker.
Vi kommer også af og til forbi Voerså, men så er vi som regel på vej hjem, og vi kommer ikke ud.
Mette
Jo, man kan finde gravsted på nettet og der er også der jeg har fundet bl.a. min oldefars gravsted på Frederikahavn Kirkegård, men jeg ville gerne se den med egne øjne også. Det var så en lidt uoverkommelig opgave at trave rundt på alle stierne.
Anne herunder giver et meget godt billede med den løse tråd. De er præcis det, der er sket for mig med den der slægtsforsking. Jeg har dog opnået det jeg gerne ville på den front og nu er jeg mere interesseret i familiens historie udover navnene.
Jeg er i det hele taget et nysgerrigt menneske. Jeg har bla. fundet historierne bag hver af de engelske soldater, der ligger på kirkegården og læst om hvor deres fly blev skud ned og hvor de blev fundet. Ligegyldig information for nogen, men jeg kan bare ikke lade være 🙂
Anne
Når man først finder en lille løs tråd, så er det svært ikke at blive nysgerrig og forsøge at trævle op. Typisk finder man så endnu en lille løs tråd og….😄
Kender du siden, hvor man kan søge på gravstene, som for dig her må være http://danskkirkegaardsindex.dk/frederikshavn/?
Så vidt jeg ved drives det af menighedsråd og måske også andre frivillige, men jeg har fundet frem også til sten fra nedlagte gravsteder. Jeg ved ikke om de gør det ens overalt. Og du har brug for navne tror jeg. Ærgerligt nok angiver de ikke hvor sten er placeret på kirkegården, men det ville jo så også være noget der skulle opdateres, hvis gravsteder flyttes eller slettes.
Lige nu sidder vi lidt fast i min mands fars slægt. De boede i Sønderjylland, da det var Tyskland, med yderligere relationer til Polen. Men der er en lille løs tråd 😄
Min mand og jeg er født og opvokset i hver sin ende af Jylland, mødt hinanden på Sjælland, men hans farforældre, som døde før han blev født, er begravet ca 10 km fra der hvor jeg er født og opvokset. Det ville jeg have ønsket jeg havde nået at tale med mine forældre om.
Mette
Det er præcis sådan det er med de løse tråde. Jeg har sådan set lagt låg på selve det at finde forfædre længer tilbage i tiden end jeg allerede er kommet – nu vil jeg langt hellere kende mere til dem som er tæt på og jeg har fundet rigtig meget, som også jeg ville ønske, at jeg havde kunnet tale med mine forældre om.
Rikke
Det er åbenbart ikke kun mig der har mærket historiens vingesus denne weekend. Salten langsø fik mig til at stoppe op og gå en tur med Sisu, og der stod jeg så ‘pludselig’ midt i resterne af Rye flyveplads og en masse bunkere. Jeg vidste godt det var der, men pludselig kom jeg til at tænke på de gange farfar har fortalt både om de tyske fly, men nok mest om alle de flygtninge der efter krigen indtog det kæmpe store område. Så nu er jeg i gang med at læse på historien, mens jeg stadig kan huske farfars ord. Han og farmor boede få km derfra i Addit, så det har været en stor del af deres hverdag de år det stod på
Mette
Jeg kan høre, at vi er skruet sammen på samme måde… jeg skal også undersøge nærmere for at kende historien bag det jeg støder på. Tidligt til morgen så jeg et smukt luftfoto af Søerne i København og måtte straks undersøge historien bag dem.