40 år! Så ved man et og andet
I dag er det 40 år siden jeg satte benene på arbejdsmarkedet for første gang. Det rigtige arbejdsmarked… det med løn, fagforening, pensionsordning og så’n!
Før 16. februar 1981, hvor jeg var rasende ung, havde det været noget med på frivillig basis at plukke appelsiner, bage brød til hæren og lave mad til 500 i et folkekøkken i Israel.
Siden er der faldet mange appelsiner ned i min turban, og det er tilfældigheder, der har skabt mit arbejdsliv fra edb-operatør i en maskinstue på tre-holds-skift, til grafisk designer i et inhouse reklamebureau og for nuværende som teknisk konsulent hos en af Danmarks store it-virksomheder.
Jeg har aldrig stået i arbejdsløshedskøen og har været glad for både mine job og mine kolleger – men havde jeg haft muligheden for at vælge om, tænker jeg alligevel, at jeg var havnet et helt andet sted.
Nu er jeg så i stedet havnet der, hvor jeg kan ende i audiens hos Dronningen og takke for fortjenstmedaljen – det havde jeg ikke set komme den februar dag i 1981.
10 Comments
K r
Hej Mette
🇩🇰
Et stort tillykke med dagen det er virkelig flot
Mette
Tusind tak 🙂
Else Johansen
Tillykke med jubilæet. Jeg arbejder i samme hus som dig og har tit (altså før nedlukningen) set dig i kantinen. Når vi kan ses igen, kommer jeg forbi og siger goddag – og tusind tak for din blog.
Mette
Tak for det Else – du skal være velkomme til at kigge forbi i Onsite 🙂
Helle
Stort tillykke med 40 års jubilæet, det er godt gået og ikke mange der opnår det nu til dags. Håber da firmaet påskønner din stabile arbejdskraft og du bliver behørigt belønnet.
Mette
Tak Helle – jeg tror, at vi er en uddøende race og det er måske meget godt – jeg mener, det er meget godt ikke at gro fast som jeg har været det 🙂
(desværre glemte firmaet mig i dag og kun fordi en kollega skulle på besøg med en gave fra kollegerne blev ledelsen opmærksom på, at det var i dag og skyndte sig at få sendt en buket blomster)
Susanne
STORT tillykke med 40 års jubilæet 🇩🇰
Godt gået👍
Mette
Tusind tak Susanne 🙂
Mette
Tusind tak Anne – det er lidt overvældende at tænke på. Det føles slet ikke som 40 år 🙂
Anne
Tillykke Mette – det er faktisk bare rigtigt flot og godt gået.