Hundeliv
I mit næste liv vil jeg være en hund. Efter morgentoilette og lidt foder kravler de begge to under de varme dyner igen.
Bob under skrivebordet og Irma i den anden enden af huset under trappen og så kan de koge der indtil middag, hvor deres hjemmearbejdende matte åbner den hjemlige kantine.
Kald lige det et hundeliv igen.
Der er sket noget med Bob efter flytningen. Han plejer at gå for sig selv når han skal sove og har aldrig gidet alt for meget kæleri.
Efter flytningen vil han helst sidde/ligge på skødet af mig hele tiden. Jeg har ikke indtryk af, at han ellers er påvirket af flytningen, men det er da påfaldende, at det lige er sket deromkring.
Godt han ikke går op ad trappen for det næste ville vel være, at han synes, at han skulle sove under min dyne.
