Lille fredag

Det er skønt at komme ud og røre sig efter en dag på kontoret.

Jeg sidder med en følelse af at være mere forpligtet til at sidde foran skærmen og være til rådighed, når jeg arbejder hjemme… de-skal-ikke-kunne-udsætte-noget-på-mit-arbejde-agtigt.

På kontoret har jeg også opgaver med kunder, der kommer ind til skranken og på lageret. Her sludrer man på gangen eller går ud og tager en ‘smøg’ uden der bliver løftet et øjenbryn, men hjemme har jeg det sådan, at de ikke skal ringe forgæves til mig.

I dag var hjemmearbejdsdagen ekstra udfordrende da mureren var her med sin store boremaskine og var både forstyrrende og larmende. Til gengæld har jeg nu tørresnore i gården og hylder på kontoret. Det går fortsat fremad.

Kl. 15 blev pc’en slukket og jeg kørte håndværkeren hjem, hentede hundene og kørte nordpå til et nyt lækkert sted jeg har fundet hvor hundene nu, hvor vi er udenfor turistsæsonen, kan løbe løs.

Irma kommer styrtende når jeg kalder. Bob viser han har hørt mig, men bliver stående. Jeg er jo på vej, så ingen grund til at styrte af sted ser han ud til at tænke.

Er der nogen hjemme? Begge hunde var slemt interesseret i hullet og der var da også tydelig spor efter nylig aktivitet.