En smule normalitet
Både tirsdag og fredag tilbragte jeg på kontoret ved havnen i Aalborg.
Fra næste uge er vi to på kontoret alle dage. Vores unge tekniker møder, efter eget valg, ind hver dag og vi andre hver anden.
Det bliver nu rart at komme tilbage til en smule normalitet efter to måneders hjemmearbejde – også selv om jeg har nydt de fordele, der også er; jeg skal ikke op før en hvis mand får sko på, morgen ritualerne er reduceret til at smide håret i en hestehale og gå med hundene, sidstnævnte har selskab hele dagen, transporttiden er lig nul, jeg slider ikke på min bil og sparer benzinen.
Selvfølgelig savner jeg mine kolleger og kunder. Og maden. Den hjemlige kantine er ikke nær så god.
Krisen har kostet alle på den ene eller den anden måde, lukket virksomheder, sendt mange ud i arbejdsløshed og taget mange liv.
Onsdag havde jeg møde med mit nye pensionsselskab. 2020 har været et hæsligt år på den front. Jeg har mistet kr. 269.000 de første 4 måneder af året. Det begynder at gå bedre – selvom vi helt sikkert ikke skal regne med nogen stor værdiforøgelse i år. Jeg er bange for, at også min pensionalder fik et nøk opad, men så er det sådan det er.
Den del kan vi sagtens blive enige om at lægge bag os.
Men det har ikke KUN været negativt. Kreativiteten har været stor, der bliver nytænkt måder at være sammen på, afholde arrangementer på og arbejde på, som ikke nødvendigvis er ringere. Luften er blevet målbar renere. Vores hygiejne er blevet bedre, hvilket har skånet mange for f.eks. almindelig influenza.
Jeg håber, at vi tager de nye gode ting med os når den større åbning mod normalitet nu snart bliver sat i værk.
5 Comments
Karin
Jeg kom tilbage til jobbet i mandags. Vi er fuldtallig, dog med afstand. Den 1. meter gjorde udslaget, eller 2 kvm. pr. person.
Der er både for og imod det at arbejde på hjemmekontoret. Min chef/direktør er til pen og papir, samt råbe det ud i lokalet, ingen elektroniske informationer, dog en enkelt ting fungere elektronisk. Firmaets fælles gruppe på Facebook. Her kan han skrive, men så er det vist det 😉
Ja bilerne har stået stille, og her i den forgangne uge var der ikke helt den samme trafik som før LockDown.
Mette
Der har været god plads på motorvejen – og på firmaets p-plads. Det kan vi bestemt ikke klage over.
Mit firma har lægen haft pladsproblemer og nu begynder man at tale om at hjemmearbejdsplader måske er løsningen. For de der kan. Mit arbejde kan udføres hvor som helst, så jeg stemmer for. Synes det villle være dejligt kun at skulle på landevejen hver anden dag.
MetteL
Jeg befinder mig efterhånden så godt her på hjemmekontoret, at jeg nærmest ikke håber, vi kommer med i fase 3. Jeg tror det egentlig heller ikke, vi kan jo sagtens arbejde hjemmefra, og så længe vi ikke må gå ud og samle data ind, så kan vi lige så godt sidde hjemme. Men det hele virker lidt, som om det kommer til at gå hurtigere nu, så måske kommer jeg ind på min pind, inde bag Nyhavn, inden jeg går på sommerferie. Mit største problem er bare, om jeg så fortsat skal være nervøs for smittespredning i metroen og derfor skal tage cyklen hele vejen ind. Det vil nok hjælpe på kondien og kiloene, men det vil godt nok også komme til at koste en masse tid (både tid til turen, tid til at dampe af og tid til at skifte tøj). Hmm…
En ting er sikkert, hvis kantinen ikke åbner, så kommer jeg ikke 🙂
Mette
Vores kantine har leveret take away i form af wraps, sandwich, små platter osv. som vi har taget med på kontoret – alt sammen meget meget lækkert. Kun morgenmaden er helt lukket ned, men jeg har altid morgenmad med selv, så det er fint for mig.
I nordjylland tror jeg det er nemmere at vinde i lotto end at blive smittet med Covid-19 😉
´Mette L
Haha, ja, den tror jeg på, I burde alle spille Lotto. Til gengæld bor jeg jo på Vestegnen og her vælter det rundt med corona-tilfælde. Så jeg har stadig problemer hængende om ørerne…