Opbrud

Det bliver sidste sommer, hvor jeg skal passe haven i Hals.

Den har længe været min sorte samvittighed. Efter begge mine skuldre på skift begynde at skabe sig tosset, har jeg ikke rigtigt magtet havearbejdet.

Mit løfte til mig selv om at blive i Hals, så længe mine forældre levede, har jeg holdt. Da de begge nu er væk opstod der en fornyet frihed til at flytte. Jeg har kigget efter noget andet det seneste år. Overvejet mange muligheder – også en lejlighed i Aalborg, men det er så dyrt, støjende, snavset og parkering en pestilens, så det blev forkastet.

Som det så ofte før er sket, faldt løsningen ned i min turban.

Nu er et nyt lejemål indgået og i næste uge siger jeg det gamle op.

Jeg bliver i Hals og flytter bare lidt længere hen af vejen. I et fint renoveret hus som ejes af NyBolig og som ligger i forbindelse med deres forretning.

Større hus. Mindre have.

Gårdhave, vel at mærke. Ingen græs, der skal slås ingen hæk, der skal klippes og ingen store bede, der kan rumme uanede mængder af skvalderkål, men en fin lille flisebelagt gårdhave med plads til at havemøbler, krukker og måske et par højbede.

Det bliver skide godt og jeg glæder mig.

6 Comments

  • Deborah

    Tillykke med det. Det bliver rigtig godt. Du kan tro, jeg kan relatere til det. Det var også min sorte, sorte samvittighd og red mig som en mare til sidst i mit hus.

    Iøvrigt skal jeg spørge dig. Gør du noget specielt med din like button (hjertet)? Den har jeg også, men den ter sig underligt p.t.

    • Mette

      Tak Deborah. Beklager det sene svar – din kommentar havde forputtet sig 🙂 Jeg gør intet med den like button – det er blot helt standard opsætning.

    • Mette

      Jeg håber, at jeg kan få den gjort rigtig hyggelig. Filserne trænger til en omgang algerens og rengøring, men det tror jeg, at man kan betale sig fra – også uden det koster er jetjager.

  • Catarina

    Aii hvor fedt for dig Mette ? Det bliver da SÅ dejligt med en gårdhave så du slipper for alt havearbejdet, men kan gå og nusse med krukker og mindre højbede. Lækkert lækkert.
    Og med tanke om at det stadig er i Hals og læst på strand, hundeskoven og plantagen, ja så går du da en skøn tid i møde. Tillykke med det. ?

    • Mette

      Tak Catarina. Det er også med en smule vemod for jeg har jo været enormt glad for at bo her, men alt får en ende, også livet som havejer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *