En lykkelig slutning…
Det er ikke enden på min historie, men derimod navnet på den roman af Maren Uthaug, som jeg er ved at læse.
Jeg kender hendes små striber, som jeg tror er at se i Politiken, men bogen er mit første bekendskab med hendes forfatterskab.
En lykkelig slutning er hendes seneste roman.
Nikolas er syvende generation i en familie af bedemænd, og så er han nekrofil. Den oplysning får vi leveret råt for usødet i bogens første linjer, og så er der ligesom skudt gang i en morbid, grotesk og morsom slægtshistorie.
Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie. En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.
Det lyder måske for aparte, for kontroversielt, men der er en rigtig fin balance mellem det morbide og det morsomme. Det er en historie om døden og dødens kulturhistorie, og det er derfor en roman, man godt kan blive klogere af, samtidig med at man er særdeles godt underholdt.
Og så er den vanvittigt godt skrevet. Der er afsnit og sætninger man har lyst til at vende tilbage til blot for at nyde formuleringen. Aldrig har jeg sat så mange ‘bogmærker’ i en lydbog.
Jeg vil glæde mig til også at læse hendes tidligere bøger; Og sådan blev det og Hvor der er fugle.
6 Comments
Mette
Jeg har godt set de breve, men ikke dykket ned i historierne. Det vil jeg gøre nu… samtidig med, at jeg lige er gået i gang med ‘Hvor der er fugle’.
Karin
Jeg arbejder stadig med at “læse” lydbøger. Er så kedelig gammeldags, altså til bogen, men her i LockDown – hvor bibliotekerne har været lukket, og hos os har jeg ikke selv kunnet bestemme hvad der var i “posen” der kunne hentes, så har jeg fundet app´en fra SAXO, som tiltalte mig. Dog må jeg erkende, jeg kan ikke læse via skærm, nu mangler jeg at få lært at lytte andre steder end i bilen og på traveturene 🙂
Jeg ved det koster penge at have SAXO, men samtidig får jeg også fantastiske rabatter på den fysiske bog, som jeg stadig holder meget af.
Mette
Jeg startede også ud med Saxo, men deres app var (på det tidspunkt) håbløs ustabil så dem droppende jeg igen. Nu bruger jeg Mofibo og det fungerer skide godt for mig.
Min oplevelse af lydbøger er præcis den samme som din. Den er begrænset til at lytte i bilen, under havearbejde og rengøring eller når jeg strikker, men jeg tænker også, at det er fint at få noget fra hånden mens man er godt underholdt 🙂
Lisbeth
Jeg har lige hørt/læst: Hvor der er fugle. Den er gribende, fantastisk fortalt ig lidt weird. Glæd dig til den. Jeg har også læst den første bog, og jeg kan også godt lide den. Maren er en mørk og dyster forfatter, som skriver fantastisk. Jeg glæder mig til den sidste.
Mette
Wierd er i min verden positivt, så dem vil jeg se frem til at læse også 🙂
Line
Den var jeg ikke vild med – det blev for klamt for mig? “Hvor der er fugle” var jeg til gengæld ret vild med! Følger du Uthaug på insta hvor hun lige nu har gang i en føljeton over en masse gamle breve som er sendt mellem hendes tidlige slægtninge Johan og Agot i 1910 og nogle år frem. Det er ret hyggelig og sjov læsning.