Tillykke Margrethe
Midt i den her krise som Covid-19 har bragt med sig synes jeg, at Dronningens fødselsdag og optakten til den, har været et velkomment afbræk. Måske lidt på samme måde som hendes fødsels i starten af 2. verdenskrig, hvor man også for en stund glemte tyskerne.
Jeg er ret vildt med Margrethe. På den ene side en smule stiv og kejtet og på den anden side et spændende, begavet og farverigt menneske.
Om det kun er mig, der synes det ved jeg ikke, men jeg opfatter hende også som mere afslappet og stærk efter hun er blevet alene. Som om hun er blevet sat ‘fri’.
Jeg så udsendelsen om hvad hun laver, når hun ikke er den officielle Margrethe. Jeg var ret imponeret over, at hun faktisk selv har syet hver enkelt sting i de smukke messehagler og antependier, hun har leveret til landets kirker. Jeg havde vist forestille mig, at hun lavede oplægget og så sad der nogle andre og udførte opgaven.
Jeg er afgjort royalist. Ikke på den måde at jeg dyrker kongehuset, men jeg følger med i de store begivenheder.
Og så er der stadig mysteriet med tasken… Charlotte K mener, at hun har sine cigaretter i den. Hvis man skal have dem på sig under en havefremvisning eller et pressemøde, så er man s**** afhængig 🙂
2 Comments
Mette L
Men der er altså også bare nogen, der altid render rundt med en håndtaske, også når det ikke er så nødvendigt. Jeg har en kollega, der ofte gør det. Hun ryger ikke, og jeg er holdt op med at tro, at det kun handler om at ha’ sine bind tæt på sig, på udsatte dage, for hun er næsten lige så gammel som mig. Det kan da for dælen ikke blive ved med at være så slemt. Så måske er det bare noget, nogen gør, lidt lige som vi andre har tøj på, når vi viser os for nogen.
Men den med en lille overfaldsalarm, den er god. Selvom jeg dog ikke kan forestille mig, at der ikke er nogen, der ALTID kigger på hende, og hvem hun end er sammen med. Og som reagerer hurtigere end hun kan få åbnet tasken…
Mette
Jeg tror du har ret. Der er mange kvinder, der har et hav af tasker og skifter afhængig af påklædning.
Jeg er IKKE en af dem 😉
Min taske er en lille sort Marimekko sag med plads til nøgler, pung, mobil, læbepomade – thats it.