Jeg er ikke ved at gå i spåner

Min stærkt introverte side, tror jeg, er en stor fordel i den her krise, vi befinder os i.

Jeg er IKKE ved at gå i spåner over at være isoleret. Udover at jeg arbejder på hjemmekontoret, har det ikke betydet den store forskel i mit liv. Min lille boble er intakt og jeg kunne nemt vænne mig til de fordele, der også er ved at arbejde hjemme.

Til gengæld kan jeg høre, at min nabo, som er alene med et børnehave barn, slider for at holde gejsten oppe og barnet beskæftiget – og til morgen blev jeg ringet om af en ven, som bor nedenunder en ældre dame, der i nat har haft en mental nedsmeltning. Hun er normalt meget meget aktiv og pludselig er hun isoleret i sin lille lejlighed uden nogen steder at gøre af sin energi. Det betød, at han i nat var blevet vækket af en meget ængstelig overbo, som insisterede på at huset rystede og i det hele taget fremstod fuldstændig ude af balance.

Der er vist næppe nogen, der ikke er berørte af den nuværende situation og som er lidt usikre på, hvad det kommer til at betyde både på kort og langt sigt.

I dag har jeg taget en pjækdag fra de dårlige nyheder og hverken hørt radio eller set tv. I stedet har jeg gået lange ture i skoven, hyggesnakket med naboen over hegnet, siddet i døråbningen med ansigtet vendt mod solen og bare ladet onsdagen være så normal som det nu kan lade sig gøre.

God dag til dig derude.