Lige læst…
Vi husker den sikkert alle sammen – den spetakulære sag fra Ringkøbing Sygehus, hvor en sygeplejerske stod anklaget for at slå flere patienter ihjel. Sygeplejersken blev i et nævningeting idømt livstid for tre drab og et drabsforsøg i byretten, en dom, der senere blev omstødt til fire drabsforsøg i landsretten.
Udover drabsforsøgene er hun også dømt for at have givet sin egen 7-årige datter stærk og receptpligtig sovemedicin, der er farligt for børn.
I den dokumentariske beretning Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager går journalist Kristian Corfixen i detaljer med denne sag. Alle sagens hovedpersoner har medvirket til bogen og det er både spændende og grufuld læsning.
I bogen mere end antydes det at antallet af ofre er langt langt større end de fire hun er dømt for, men da de døde forlængst er kremeret sammen med beviserne er det ‘kun’ de fire tilfælde hun kan dømems for.
Journalisten forholder sig neutralt til skyldsspørgsmålet, men bogen levner ikke meget tvivl. Selvom man ikke fandt den rygende pistol i hånden på gerningsmanden, så sidder jeg alligevel tilbage med en klar fornemmelse af en kvinde som bevist skabte drama med sig selv i centrum og en kvinde som ville gå ekstremt langt for at få positiv opmærksomhed.
Kan man lide genren, er den værd at læse/lytte til.
4 Comments
Helle Klitgaard
Ja, jeg tror, du har ret – og det lyder som om, der er flere detaljer i bogen, så jeg må hellere får den læst.
Susanne
Det var desværre på vores lokale sygehus her i Nykøbing Falster det foregik. Jeg har endnu tilgode at læse lige den der.
Helle Klitgaard
Jeg har ikke læst bogen, men så en udsendelse på Dplay i aftes om den samme sag. Hele tiden tænkte jeg, det kunne jo også være den anden sygeplejerske, hende som er sammen med overlægen, der er ingen beviser mod Christina, alt kunne være udført af “den anden”. På et tidspunkt hørte/læste jeg, at der var et kaos af forhold og jalousi på kryds og tværs på den afdeling, så den ene kunne jo forsøge at ramme en rival – men så kom det frem, at der havde været et tilfælde tidligere, og Christinas datter var fyldt med sovemedicin, så der er vist ingen tvivl, men alligevel, kunne det være helt tilfældigt? Jeg er ikke meget for, at dømme på indicier og sladder. Måske skulle jeg også læse bogen.
Mette
Der er ingen rygende pistol, men til gengæld mange mange andre ting, der peger på den dømte. Dramaet fulgte hende rundt og der var lige så mange uforklarlige ‘hjertestop’ på vagter, hvor anmelderen ikke var på job.
Udover at medicinere sin egen datter var hun også selv misbruger og havde skuffer og tasken fyldt med medicin, som hun først hævdede stammede fra den tid hvor hendes søster havde kræft. Da producenterne af medicinen så kunne fortælle, at netop de piller var fremstillet længe efter søsterens død fandt hun på en ny historie.
Det er en uhyggelig historie på alle måder og jeg tror på den retspsykiatriske undersøgelse der vurderer at hun har en histrionisk personlighedsforstyrrelse.