Vi har vundet i lokale lotteriet
Det er nu 3 uger siden vi flyttede i nyt kontor og vi kan høre på kunder, der kommer ind at misundelsen er stor. Vi er helt klar over, at vi har vundet i lokale lotteriet og nyder det hver eneste dag.
Andre steder i huset sidder man som sild i en tønde og mange steder er man generet af støj fra kolleger, der taler for højt i telefon, går snakkende gennem kontoret eller råber på tværs af lokalet.
Vi er tre. Her er stille bortset fra lyden fra radioen, der kører på vores store tv. Vi har eget *tekøkken. Mødelokale med køleskab og plads til, at vi kan sidde og drikke fælles morgenkaffe.
Det er det gamle smedeværksted og for en måned siden kunne det være svært at se, at det kunne blive et kontor, som det ville være rart at opholde sig i. Det blev malet, lagt tæppe på gulvet og monteret plisségardiner og nyt loftlys. Vi har kunst på væggene og de kunstige planter som jeg gemte da vi ryddede min fars lejlighed pryder vinduerne.
Det er blevet mega godt, som min chef ville sige, og for en gangs skyld vil jeg give ham ret.
* Hvorfor hedder det mon et tekøkken. Vi laver altid kun kaffe.