It’s not a wig
Donald kom med posten og lige som ret mange andre synes hundene, at det eneste interessante ved manden er hans hår.
Vi er i gang med alene-hjemme-træningen. Fordi de er to og har hinanden forestillede jeg mig, at det ville blive vores absolut mindste udfordring, men det har vist sig at være sværere end som så.
Små ture ud er i dag blevet til knap en time uden postyr.
Men hvis jeg troede, at jeg kunne sidde ovenpå og arbejde og bilde dem ind, at jeg ikke er hjemme, så må jeg tro om!
Bob er i entre og badeværelse når han er alene og så er børnegitret ind til stuen lukket. Det har intet problem været, men Irma finder det skide irriterende, at det gitter er lukket. Måske er det fordi hun udmærket ved, at jeg ikke ‘rigtigt’ er gået.
Jeg overvejer om jeg torsdag og fredag skal prøve at køre ind på jobbet et par timer.
De er overvåget med både lyd og billede – og så kan jeg køre hjem hvis der bliver for meget uro.