Wake-up light
På hverdagsmorgener vil jeg helst køre hjemmefra allersenest kl. 6:30. Kommer jeg senere afsted kan jeg være ret sikker på at hænge i en kø, der kan strække sig 10 km. nord for Limfjordstunnelen og så kan det tage langt over en time at køre de 31 kilometer fra Hals til Havnen.
Om vinteren finder jeg det enormt svært at komme ud af fjerene og kommer ofte alt for sent af sted.
I lørdags investerede jeg i et nyt vækkeur, hvor jeg vækkes af lys, der tændes en halv time inden vækketid og gradvist bliver kraftigere.
Hele ugen er jeg vågnet af mig selv 5-10 minutter inden alarmen er gået. Frisk. Det er som om lyset stimulerer kroppen til at vågne naturligt.
En god investering hvis det fortsætter…
Lyset blev også tændt på himlen i dag og det var så skønt at se solen igen. At vi så også have fået en lillebitte smule sne og temperaturen lå lige omkring frysepunktet gjorde bestemt ikke eftermiddagens strandtur ringere.
3 Comments
Stine PH
Tak for svaret 🙂
Det vigtigste for mig er også lyset, men lidt stille fuglekvidder eller en rislende bæk kunne også være rart. Jeg må vist ud og se, om jeg kan prøve nogle i en butik.
Stine PH
Hej Mette
Kan du anbefale uret? Jeg købte et sidste år, der vækker med pludseligt skarpt lys og dårlig lyd.
Jeg vil rigtig gerne have et godt lys-vækkeur. Måske er det et spørgsmål om, at pris og kvalitet følges?
Mette
Jeg kunne se se fås i mange prislag og med fuglesang og hvad har vi. Jeg lagde mig sådan midt i prismæssigt – det er et Phillips jeg har købt https://www.coolshop.dk/produkt/philips-wake-up-light-vaekkeur-hf3500-01/AH5TF8/?gclid=CjwKCAiA5o3vBRBUEiwA9PVzapZqJ9p6nDQfkwwpNR5zLiU6uB398kloTEqcM_1vwPl_TW0SJBFgFxoCN28QAvD_BwE
Det har ikke så mange finesser. Du vælger selv lysstyrken, men der er ingen valg af alarmlyd. Jeg vågner af lyset alene før alarmen går så har det ikke være et problem. Havde jeg vidst hvor meget glæde jeg har af det, så havde jeg måske valgt et med flere funktioner, men det fungere som det skal.