Sagde du noget?
I nat drømte jeg at Bob havde gravet et hul så dybt, at fliserne på terrassen skred. Dybt nede i hullet kunne jeg se Bob – han var lige så lille som en mus. Det er alligevel noget af en præstation af så lille en hund.
Til morgen var terrassen intakt og Bob sov sødt i sin kurv ved siden af min seng.
Han har taget livet af et par hundesenge, men ellers er han ikke destruktiv. Men han finder på en masse narrestreger.
Sætter Poden en Ikeapose med vasketøj i bryggerset og jeg ikke får det sat udenfor rækkevidde kan jeg være helt sikker på at han har spredt posens indhold rundt i huset og i haven. Han stikker af med sko, haveredskaber, garnnøgler osv., og har en fest når han skal indfanges og aflevere.
Hannen blev pillet ud af hunden med et lille implantat skudt ind under huden, men humøret, energiniveauet og drengestregerne er helt intakte.
Det var ikke fordi hanhunden i ham voldte problemer, men ‘kastreringen’ har alligevel dæmpet ham og gjort ham en langt mere behagelig husfælle.
Implantatet holder ca. 6 måneder og jeg tror, at det bliver til et permanent indgreb når effekten aftager.
Sig det endelig ikke til ham.
3 Comments
Elin
Hej…han er da en rigtig legedreng, ham bøllebob. Du er blevet en superstrikker, fine trøjer – flotte farver….
Anne
Bare et tip vi fik af dyrlægen, der er sikkert 1000 holdninger 🙂 Men han anbefalede at gøre det permanente når implantatets virkning er på dets højeste og hormonerne, de uønskede, allerede er på det niveau så det ikke bliver et vildt skifte for ham med dem, hormonerne, fremfor hvis de daler meget hurtigt og hans så reagerer uheldigt på det. Plus det er en mindre operation der, fordi, ja det der skal fjernes er meget småt på det tidspunkt. Hos os virker implantatet virkelig godt så længe man husker at tjekke hvornår noget vokser igen ? Men vi har dog også planer om det permanente på et tidspunkt.
Langt skriv…?
Mette
Tak Anne, det giver rigtig god mening. Jeg må hellere ringe til Mogens Dyrlæge, så kunne det bliver klaret op til jul, hvor der ligger en del fridage.