Jeg gav op
I lørdags hentede jeg garn til næste strikke projekt. 10 nøgler gul Puno, som skulle forvandles til en Sweater No. 5.
Onsdag gav jeg op.
Første nøgle garn var på det tidspunkt tyndslidt af at blive strikket og trevlet op så mange gange.
De første dage kom jeg ikke længere end halsribben. Så snart jeg skulle begynde at tage de mange masker ud for at danne skulderen – OG skulle strikke halvpatent OG lave German short rows – gik det bare i koks for mig.
Jeg havde en lille kort korrespondance med designeren. Trøjen fungerer også fint uden vendepinde og først da jeg prøvede den løsning lykkedes det mig at komme videre end halskanten.
Der skulle tages en maske ud på hver side af én skuldermaske på hver pind. Det blev bare så grimt. Også selvom jeg fulgte vejledningen.
Og det er ikke fordi jeg ikke kan tage ud eller strikke German short Rows.
Onsdag gav jeg altså op og slog i stedet op til endnu en Sweater No. 6. Den 3. i rækken – jeg har lige strikket en gammel rosa version til Poden. Jeg synes om det ujævne i Punoen, som gør det glatstrikkede rustikt.
For den ikke skal ligne den anden alt for meget pønser jeg på, at lave ærmerne smallere og måske afslutte med en rib i stedet for icord.
Pønser.
Det andet er jo i grunden så fint.
