Helt ned i gear
Min sove-app er helt oppe og ringe efter weekendens søvn med en ‘sleep quality’ på 94% og 95% – og til kl. 7 både lørdag og søndag. Også Bob har sovet længe – hvis man altså synes, at kl. 7 er længe.
Søndag har været skøn. Vi har kunnet være ude det meste af dagen og der er blevet udnyttet til fulde.
Freden blev lidt forstyrret af en børnefødselsdag på den ene side og brug af alskens slags havemaskiner på den anden… men med et headset med noise reduction kan man lukke verden ude og jeg kunne nyde Karsten Pharao læse op af “Gud er bare hund stavet bagfra” uden forstyrrelser.
Knap så afslappet har Bob følt søndagen – med mennesker på alle sider af haven har han haft vagthundekasketten på og været travlt beskæftiget med at patruljere hegnet, så ingen af forstyrrelserne kom ind på hans matrikel.
To fulde arbejdsuger venter før det igen er tid til en række mandagsfridage.
Behøver jeg at sige, at dem ser jeg frem til?
One Comment
Karin
Dejlig weekend. Det er vel fortjent.Dit forår har været fyldt op følelsesmæssigt og praktiske gøremål der er knyttet til dette.
Det bliver dejligt med en juli med 4 dags uge.