Søndagsstrik
Det har været mere end et år undervejs, men nu er min version af svøbet Kærligheden meget snart færdigt. 10 pinde mere, så kan jeg lukke af. Skubbet lidt på vej af, at af min gode ven P skal være farfar i foråret og jeg derfor har lyst til at strikke en enkelt lille ting til det lille nye drengebarn. Det bliver ikke et svøb, men en lille romber fra ‘Knitting for Olive”. Håber jeg. Jeg har bestilt opskriften og det ser faktisk lidt svært ud.
Men før jeg kaster mig ud i det, skal svøbet til mormorkassen altså gøres færdig. En regel jeg har opstillet for mig selv: et projekt skal gøres færdigt før et nyt må begyndes. Den er selvfølglig indført af dårlig erfaring med alt for mange ufærdige projekter i kurven!
Jeg bliver træt i skulderen af at strikke, men det gør ikke ondt, så jeg tænker det er ok, når bare jeg lytter til kroppen og holder pause, når det er nødvendigt.
Nu sætter jeg slutspurten ind, så der er færdigt inden søndagen er omme.
4 Comments
Helle Klitgaard
Du er sej 🙂 Jeg orker ikke at strikke svøb/tæppe eller lign. – og jeg skal endda være farmor til sommer. – og jeg siger som Liselotte, lyt til din krop, den ved bedst.
Mette
Jeg er fortsat temmelig rusten så det passer mig fint at strikke tæpper og sjaler, hvor strikkefastheden og pasform ikke er det vigtigste 🙂
Liselotte
Det er så sejt, Mette. Selv i de sorteste af stunder med mine inflammationer i skuldrene og tennis- og golfalbuer, har jeg strikket. Jeg lytter til kroppen. Gør det ondt, stopper jeg, så strik og lyt. Jeg håber, at det går 🙂
Mette
Det går og jeg blev færdig. Nu holder en lille pause mens jeg afventer blokade nr. to og virkningen af den.