Influencer, boligstylist & model (eller noget)
Igen fører Bob sig frem i London som modelhund og anbefaler, i samarbejde med Styletails, gult og pels i boligindretningen.
Det ender vel med Paradise Hotel eller Date mig nøgen, hvis ikke jeg får sat nogle grænser for hans føren sig frem på SoMe.
Jeg har købt lidt en del i det engelske og blev efter det første køb kontaktet af Sara, som havde set Bob i den nyindkøbte seng på Instagram.
Hun ville gerne låne billledet og det har ført til et lille fint samarbejde på tværs af Nordsøen.
Bob er forkælet ud over alle grænser – hvis nogen skulle være i tvivl – og så gider hans matte i øvrigt ikke have en eller anden rærlig hundeseng stående i stuen. Smagsløsheden er desværre fremherskende når danske dyreforretninger køber ind. Beklager, men det er nu min erfaring.
Til Black Friday købte jeg igen en hundeseng – til erstatning for den Bob en dag synes, at han ville undersøge indholdet af (jeg kunne godt have fortalt ham, at den var fyldt med pladevat!!!).
Denne gang har jeg lagt en ordre hos en dansk netbutik. Jeg har betalt, men ikke modtaget varen endnu. Først lød det, at jeg ville nå at have den inden jul. Svaret på min sidste rykker var at den skulle kunne leveres inden for de næste 14 dage.
Behøver jeg at sige, at der handler jeg nok ikke igen.