Stilhed efter storm
Alfrida har forladt landet og i dag var der så på det nærmeste helt vindstille ved stranden.
Der var smukt og koldt. Det lave vand var frosset til is… noget Bob synes var meget underligt. Selv træder jeg meget varsomt. Jeg er så smerteplaget i skulderen/overarmen, at jeg er rædselsslagen for at falde, så jeg er nødt til at værge for mig.
Tirsdag har jeg en tid ved lægen. Jeg har alt for længe ventet på, at det skulle gå væk af sig selv, men smerterne er begyndt at påvirke min søvn, min arbejde og min dagligdag, så nu er vi nok nødt til at sætte en eller anden form for undersøgelse/behandling igang.
Heldigvis har jeg min sundhedsforsikring, så jeg behøver ikke vente i det offentlige system i månedsvis.
6 Comments
Helle Klitgaard
Skulle du ikke have været sendt videre med den skulder for længe siden?
Jeg har også døjet med min skulder i 1½ års tid, men heldigvis er det “kun” musklerne som skaber sig, det er så blevet værre, fordi det gør ondt at bruge dem.
Vejret har været smukt i dag – klart og friskt.
Mette
Tjooo det skulle jeg vel, men jeg havde vel håbet det var gået i sig selv. Det er det så IKKE. Faktisk er det eskaleret den sidste måned og nu får jeg gjort noget ved det 🙂
Gitte
Prøv MSM
Mette
Det har jeg aldrig hørt om før. Kan lægen ikke gøre noget så skal det afprøves 🙂
Mette
Jeg har lige spurgt Matas datteren om de har MSM på hylden. Kun til at blege tænder med, svarer hun! Ved ikke om det hjælper på skuldersmerter 🙂
Gitte
Jeg har taget det i ca 6 mdr. pga. smerter i lænd, hofte og ryg. Fik det anbefalet af min kiropraktor. Er total smertefri nu.