Så blev det klaret
Sikkerhedskontrollen i Tinghuset i Aalborg er præcis den samme som den man skal gennem i lufthavnen.
På den anden side bliver man bænket sammen med de mennesker, der skal i retten. Som vidne eller som gerningsmand/sagsøgt, og en tv skærm viser præcis hvad der skal foregå i de enkelte sale med navn på alle implicerede.
En pige på en 11-12 år gik nervøst rundt og da de blev kaldt ind kunne jeg se på skærmen, at det var en sag om hendes fortsatte tvangsfjernelse. I en anden sal skulle en ung kvinde vidne i en sag om vold og hun havde hele familien med som supportere.
Jeg skulle blot underskrive et dokument i overværelse af en notar. Det var slet ikke så støvet som det lyder, og vi fik en god snak om hvad der nu sker med den fremtidsfuldmagt, som jeg har givet Nanna.
Der skal en lægeerklæring til for at få den sat i kraft, så hun kan ikke bare ringe til statsforvaltingen og sige, at nu rabler den for hendes mor og så umyndiggøre mig 🙂
3 Comments
Pernille
Min mor har lavet en, eller vi har skrevet under. Jeg synes det er rart at vide, at vi ikke uden videre kan overtage alting, men myndigheder skal med ind over. Samtidig kan jeg ikke lade være med at føles mig beæret over den tillid hun viser os, ved at oprette papirer ud i fremtiden 🙂
Mette L
Det lyder mere og mere som et fornuftigt stykke papir at få lavet. Men i min svigerfars tilfælde ville det stadig være uden værdi, da hans egen læge aldrig gav den lægeerklæring. Vi måtte ha’ ham ind på den lukkede, på røde papirer, før alle var enige om, at det rablede for ham 🙁
Dette Tinghus lyder altså ikke som et rart sted. Stakkels 11-12-årige, jeg føler med hende.
Mette
Jeg tænker i denne forbindelse meget på min mors demens. Jeg ved ikke om det er arveligt, det ved ingen vist og nu har jeg garderet mig.
En af mine meget gode venner arbejder på en institution for anbragte børn og vi taler ofte om disse børn (selvfølgelig ikke person sager). Det er en ulykkelig situation og ubærligt at tænke på, hvad nogen de børn har måttet igennem før de havnede der.