Uge 20 kort og sikken en

  • Min sprit nye iPhone X fejler i ørebøfstikket og skulle derfor sendes til rep.
    Sikkerhedskopiering/gendannelse i iTunes åbnede en Pandoras æske af tekniske problemer, så jeg brugte arbejdstiden fra vores morgenmøde sluttede kl. 09:30 og frem til kl. 13:00 for at komme op og køre på en lånetelefon – hjulpet af mine tre kolleger, som alle er dygtige teknikere.
  • Som om det ikke var nok, så har jeg også måtte fejlmelde min MacBook Pro (5 mdr. gammel). Den fejler i tastaturet – en fejl som rigtig mange klager over på nettet. Hos mig er det mellemrumstangenten, der ikke reagerer ved tastetryk, så jeg skriver meget laaaaaaange ord. Behøver jeg at sige, at jeg ikke er imponeret af Apple.
  • Mit nye kamera er ankommet til Hals… desværre modtog jeg på samme tid en mail om, at det kun var huset – objektivet ville følge om et par dage. De havde lovet mig det inden weekenden, men jeg har endnu ikke modtaget det. Øv, jeg havde sådan glædet mig.
  • Garnet er blevet trimmet. Efter mere end to måneder trængte det.
  • Lige syd for Melholt så jeg, hvad jeg er tror, er en ulv. Den sad/stod midt på vejen da jeg kom kørende. Jeg satte farten ned og da jeg nærmede mig, luntede den ind i skovbrynet. Det kan også have været en løstgående schæfer, men den havde ulvens karakteristiske hængende hale. Der er observeret en ulv i Sæby, som ligger lidt længere nord på, så det er slet ikke utænkeligt, at det var en ulv jeg så.
  • Samme aften som jeg mødte ulven, endte iGo med at sidde fast i bilvasken. Tre gange måtte jeg ringe til vagten som genstartede skidtet. iGo er grundigt vasket, men blev aldrig tørret. Jeg har en vask til gode.
  • Mens jeg stod der og ventede med en bil, der sad fast i en vaskehal ringede P. En opgave med deadline fredag (i dag) kl. 12 var ‘fucked up’ og han var tilbage ved en version i word, som var flere dage gammel. Det er ikke første gang, det er sket for ham. Det ER klaret – og opgaven finpudset og afleveret.
  • Jeg har fået ny indkørsel – og onsdag fik jeg sørme også granitskærver på, så den nu er helt færdig.

Det var vist ugens begivenheder… som om det ikke var nok! Og så har det jo været en uge med sommer fra morgen til aften… æbletræet sprang ud og jeg vovede at plante mine tomatplanter udendørs.

4 Comments

  • Helle k.

    Min datter er og har altid været tilhænger af Apples produkter (den kreative branche du ved ;)) – uden problemer – og de bliver brugt/misbrugt i svær grad, hun arbejder og kører rund og sover med og gør ved, så du har nok været uheldig, hun har aldrig haft en iPad, så den kan jeg ikke udtale mig om, andet end min egen, som er en gammel version 2 købt brugt for nogle år siden, jeg bruger den ikke vildt meget, men den har dog været tændt af og til. 🙂 og den kører fint.

    • Mette

      Der er lagt sag an mod Apple netop for tastaturet på denne model af MacBook som jeg har fået… det mindste lille sandkorn der kommer ned under en tast og det er defekt. Smadder ærgerligt.

  • Helle k.

    Hvor spændende EN ULV 🙂 jeg ville gerne møde/se en i naturen, der bor sikkert en eller flere i Rold skov, men der er jo plads til at gemme sig. Min storebror er flyttet til Thorsminde – 20 km. fra ulveland i Vestjylland – og der er blevet set og filmet en ulv to huse fra, hvor han bor – men han er jæger og folk derovre i Vestjylland vil skyde ulvene, så jeg håber, den holder sig væk.

    • Mette

      Man mener, at der befinder sig en enkelt enlig han i Nordjylland. Den er sidst med sikkerhed observeret omkring Sæby og kunne meget vel være vandret lidt sydpå så det er den jeg har set. Jeg meldte min observation via ulveatlas.dk og har fået besked tilbage, at der har været en observation mere i samme område 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *