Moderne gladiatorkamp

Der skulle næsten være kamera på, når den rødhårede skal ha’ klippet negle – det er en kamp som minder om gladiatorkampene i den gamle Rom… beauty against the beast! Nå okay… så næsten.  Jeg forsøger både at holde dyret, holde poten og klippe. Og jeg skal lige hilse og sige: hun er pælestærk.

Her mangler jeg virkelig en stærk mand (et af de få tilfælde) til at holde, så jeg kan koncentrere mig om at klippe – men mon ikke det er for meget forlangt, at nogen melder sig til frivillig gladiatorkamp.

I dag måtte jeg lægge mig på hende for at få taget de sidste klør. Hun kæmper en brav kamp og selvom jeg forsøger mit bedste at berolige hende, så lykkes klipningen aldrig uden hun går helt i panik.

Nu ligger hun så i bryggerset – stangfornærmet og med et kæmpe griseøre som hun ikke værdiger et blik.

Men jeg vandt! Igen!

Møgkøter 😉

7 Comments

  • Deborah

    Nej jeg tænkte godt på, at det kunne være noget af forklaringen på, at du ikke bruger den “model”. Jeg ved jo ikke, hvor langt der er 😉 Men jeg forstår godt, at du vil spare på kørelejlighed til nødsituationer. Kender du klikkertræning? Måske en måde at lære hende det på??

  • Birgit

    Mange hunde hader at få klippet klør! Jeg har hørt om nogen, som filer dem ned jævnligt med en fodfil! Men det tager nok lidt længere tid.

  • Mette

    Tak for tilbuddet Inge – det vil jeg overveje til næste gang 🙂

    Deborah – min dyrlæge hjælper også gerne – problemet er bare at jeg ikke har bil, så jeg kan ikke komme hen til ham! Jeg har selvfølglig køremulighed, hvis der skulle opstå sygdom, men den vil jeg helst ikke trække på bare for en negleklipning.

  • Deborah

    Det er nu min erfaring, at de fleste dyreklinikker gerne hjælper med lige netop det gratis. Min gjorde ihvertfald også når det gælder katte. Deres liden størrelse i forhold har intet at sige i den sammenhæng – de har det i skarphed – klørerne altså 😉 Jeg kæmper også med Garbo!

  • inge - viva italia

    Tak for beskrivelsen til Hundeskoven – har netop været en tur derude med hundene – dejligt område… Du må da endelig sige til hvis du skal have hjælp med manicuren – vi har berner sennnen, så vi er stærke!!!!!!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *