Årets korteste
På årets korteste dag har vi valgt at sænke belysningen på kontoret. Eneste lys er det vi har på vores skærme, fra de mange lyskæder vi har hængt op og fra stearinlys på skranken, radioen spiller Last Christmas og det er ret rart at være på job i den stemning det giver.
Kunderne, der kommer ind, bemærker det også: … hvor er her hyggeligt!
Kantinen byder på det store julebord til frokost og inden vi går hjem til hver vores, samles vi og ønsker hinanden glædelig jul.
Det kan godt være at ‘firmaet’ ikke længere er den virksomhed det engang var – men det forhindrer ikke, at jeg stadig har verdens bedste kolleger og er glad for mit job.