Mor på Tinder
Det er ikke så længe siden, at jeg fik Poden til at vise mig det der Tinder.
Jeg kan ikke påstå, at det har været noget, jeg har haft meget held med.
Lumre beskeder og ‘dick pics’ er alt jeg har fået ud af det. Og nej, det er ikke kun noget unge gør.
Åbenbart!
Jeg ved ikke om det er den tilgang samme mænd har, hvis de skal gøre indtryk på en kvinde, som de møder ude i de virkelige liv… “Hej, vil du se min p**?”.
Hvis det er, kan det næppe undre, at de fortsat er singler.
Nåmen ca. 1000 km vest på er tonen langt mere elegant, komplimenterende og flirtende.
38 matches på ganske kort tid… og ikke en eneste lummer besked eller et eneste dick pic.
Et par dage mere i London og det er lige før jeg kunne date en ny mand hver lørdag i 2018.
Måske skulle jeg emigrere eller rejse lidt frem og tilbage med Ryan Air – det koster jo stort set ingenting (:
(og ellers er det altid dejligt bare at blive bekræftet)
5 Comments
Helle k.
Nå ja, det havde jeg glemt – at du er introvert, jeg vidste det jo godt 🙂
Jeg er også introvert, jeg vil gerne være alene og har brug for at lade op i mit eget selskab, men jeg er faktisk ret god til at være til fest, med mennesker jeg ikke kender, måske er jeg lidt af hvert.
Karin
Jeg følger ikke trop Mette, altså tjekker ind på det dersens Tinder.Og det præcis fordi jeg selv har stødt på samme sætninger, ordlyd etc. da jeg var på nogle af disse dating sider.
Helles forslag er der flere jeg kender der tager til lørdag efter lørdag. Jeg har været med nogle af mine venner, og blev hurtigt klar over det ikke er mig heller. Der er alt for mange mennesker, det kan jeg overhovedet ikke rumme.
Mette
Jeg er ikke så sart og når de der typer dukker op, er det nemt at lukke for box 1.
Tinder er noget underligt noget og det var da også af ren nysgerrighed. Man er jo nødt til at prøve før man ved hvad det er 🙂
Helle k.
Jeg undrer mig …
Findes der ikke single-fester i Aalborg? Sådan en ville jeg overveje, hvis jeg var på markedet. Jeg kan godt lide af være sådan face-to-face med emnerne.
Mette
Det gør der helt sikkert, men min stærkt introverte side nægter at deltage i fester med en masse mennesker jeg ikke kender.
Nettet er super for sådan en som mig og jeg har jo faktisk mødt et par stykker, der kom en slags forhold ud af i kortere og lidt længere tid. Og så må man leve med de freaks, der også bruger de sider.