Tænk at de her 37.5 ku’ varmes op
Én gang om ugen møder Iben Maria Zeuthen fra Radio 24/7 en aktuel person og interviewer vedkommende i en time. Senere på ugen går samme personer igen i studiet i en time for at tale om alt det, der skulle have været sagt i det første kapitel. Zeuthen spørger om alt det, hun gerne ville have spurgt om, men først kom i tanke om, da det var for sent.
Allan Olsen er en af de personer hun har haft i studiet og mens arbejdet i dag gled rutinemæssigt gennem fingrene nappede jeg podcasten. AO er nordjyde og en mand med noget på hjertet. Jeg er vild med ham.
Kærlighedssange mestre han også – her om den slags, der kan opstå, når man er kommet op i årene.
ingen dansesko skal blankes, ingen fine ord skal vankes
vi behøver ikke puste os op og prale med vores ar
man har sine, hun har hendes, skønt vi ryger samme mærke
og med vilje ka’ komme til at lægge en 10 styks når man går
3 prikker over tom’len skabt under sydkorshimmelen
tro og håb og kærlighed og nu forlænget lukketid
tænk at mørke helt ka glemmes
tænk at de hér sejl ku strammes
tænk at de her 37,5 ku varmes op
Det var en kollega, der gjorde mig opmærksom på Radio 24/7 og den er klart blevet min foretrukne radiokanal – særligt når jeg kører bil. Jeg er ret glad for konceptet med, at der er tid til fordybelse. Programmerne afbrydes ikke konstant af musik, nyhedudsendelser eller journalister, der helst vil høre deres egen stemme.