10 elefanter kom marcherende

Elefanten i rummet. Det åbenlyse, som er så svært at snakke om. Hvem kender ikke det?!?

Havde en snak med en i går om det meget svære i få sagt visse ting (en meget konkret sag for vedkommende) til mennesker man holder af.

Veninden, der er fuldstændig blottet for situationsfornemmelse. Den pårørende, der drikker for meget. Sygdommen vennen nægter at se i øjnene. Spørgsmålet man ikke tør stille, fordi man frygter svaret. Fortsæt selv rækken…

Elefanten kan gemme sig mange steder, antage mange former og nogen gange bliver vi nødt til at gribe fat om dens hale og trække den ind i lyset. Ignorerer vi den eller nægter dens eksistens risikere vi blot, at den vokser sig større. Forsvinde af sig selv gør den sjældent.

Jeg har selv et par efterhånden velvoksne elefanter, der tramper rundt og forsøger at blive set… men forlegenhed og sikkert også en smule angst gør, at de tramper videre og ender vel med at blive til 10 som i børnesangen. Det går jo nok. Også uden at blive italesat. Eller noget.