Nu går jeg selv

Skyggefulde stier, smukke grøftekanter og krat med vilde roser.

Jeg har fundet den fineste rute at lægge min daglige travetur.

De første kilometer går jeg ad cykelstien langs Strandvejen, men drejer så ind i skoven/mosen og går resten af vejen omgivet af små gårde med heste, der skal have et klap.

Turen er på 7 kilometer og i raskt tempo tager det omkring 5 kvarter (med indbyggede fotopauser). Det er der niveauet kommer til at ligge, indtil benene har vænnet sig til turen. Derefter skal den givetvis udvides, så jeg kommer op på i hvert fald ti kilometer.

iPhonens ørebøffer er monteret og lyden er fra en af eReolens bøger. Føler fortsat et stort behov for at have tankerne afledt fra den tomme plads ved min side ellers holder jeg mest af at være omgivet af naturens egne lyde.

Det kommer igen – engang.