Mor fryns
Prøver, testere og leverandørgaver lander i en lind strøm i min turban. Det er ganske ofte luksus produkter, som langt overstiger, hvad min økonomi rækker til.
Før jul fik jeg en adventsgave, som også hørte til i den luksuriøse ende – det var nemlig en Dior læbepomade eller Dior Addict Lip Glow Pomade, som den hedder.
Læbepleje og lækkerhed ud over alle grænser og noget ganske andet end den blå fra Labello.
Det er SKØNT at være mor til en Matas elev.
Nu kommer der så et MEN.
Den slags er nemlig – som også navnet antyder – afhængighedsskabende.
Det betød, at jeg i dag måtte til læderet, for læberne kan selvfølgelig ikke længere nøjes.
PS: dette indlæg er ikke sponsoreret af hverken Matas eller Dior – desværre – så VIP er jeg ikke 🙂
2 Comments
VenterPaaVinBlog
Uh, lækkert med noget fryns – men ja, når man først er fan, er det svært at undvære 😀
– A
Mette
Meget lækkert med den slags fryns – og det ser heldigvis ud til, at hun får lov at blive efter endt læretid i et års barselsvikariat 🙂