Dagens
udfordring: lægge sengetøj på med en arm
optur: mandagsfri
gode nyhed: penge retur fra skat
dårlige nyhed: dem er der ikke nogen af
En anden af søndagens positive var en meget lav vandstand i Kattegat. Det betyder, at overgangen mellem øerne i Nordmandshage er reduceret til noget, der ligner en stor vandpyt og derfor giver adgang til den store sydlige ø.
Det benyttede vi os af og gik hele turen ud til sejlrenden.
Nogen brugte turen på at rulle sig i en død måge og hente to døde fisk i vandkanten. En anden skruede op for det skrappe i stemmen og selvom om han forsøgte at liste sig tilbage så snart jeg vendte ryggen til, lykkedes det at komme hjem uden han fik ædt noget ulækkert, der kunne slå maven i stykker.
Solen skinnede og vi hørte en par lærkers energiske sang langt oppe fra.
Søndag var god.
2 Comments
Monica
dejlig med gode søndage!
Godt Felix ikke er typen der kan trække ens arm i stykker under en gåtur – når nu din skulder driller sådan…
Bundy var lige sådan; i snor spadserede han i harmonisk tempo med vi andre. Til gengæld – hvis han stoppede, SÅ stoppede han – og hvis man ikke lige var opmærksom så ku’ man da godt blive rykket på plads…
Mette
Det er en fornøjelse at gå tur med en hund, der går så pænt i snor. Så snart han mærker den mindste modstand i halsbåndet stopper han eller sætter farten ned.
En eneste gang har han forsøgt at ‘stikke af’. Det var i ZOO, hvor en han zebra pludselig brølede tæt på… det var Poden der holdt ham og hun var lige ved at få en flyvetur 🙂