Grå gener
Poden ringede i dag med bestyrtelse i stemmen
Mooor, hvornår fik du de første grå hår?
Hun havde fundet to og mente åbenbart, at anlægget for gråt hår måtte være arvet fra mig.
Det skal hun nu være glad for… jeg tænker, at det trods alt må være at foretrække for hendes fars temmelig tiltagende måne 😉
2 Comments
Karin
Hihi. Pyha, mine forældre var begge noget oppe i alderen før de fik gråt hår, og samtidig var det stadig med god hårpragt.
En dag på en travetur med yngstedatteren og børnebørnene, sagde hun henkastet, hvor er jeg heldig, at jeg først bliver gråhåret når jeg bliver gammel, hm… jeg er da ved at blive gråhåret, ikke fuldt udviklet, men der er en del grå stæng, jeg er 58 år. Men det hun mente var at de grå hår kom sammen med jeg var blevet mormor, og det passede hende godt, så var det tilladt 🙂
Hvis hun slægter hendes far og bedstefar på, altså den anden side af familien, bliver det noget tidligere.
Så vi blev enige om det var bedst at dette gen var fra mig 🙂
Mette
Vi er tidligt – og meget – gråhårede i min familie. Heldigvis (synes vi selv) på den pæne stålgrå måde 🙂
Da jeg var på Nannas alder farvede jeg en del hår – men lur mig om ikke også mine første viste sig, der i midt tyverne.