Nok se, men ikke røre
Lad mig starte med at konstatere, at Aros ikke er for børn… jeg hørte rigtigt mange utålmodige hvornår-skal-vi-ud spørgsmål og lige så mange du-må-ikke-røre bemærkninger. Det er muligt, at forældrene har de bedste intentioner om kulturel læring af poderne, men som jeg så det, så kedede de sig bravt.
Udstillingen af Joana Vasconcelos var en oplevelse og den egentlige grund til, at jeg i dag tog turen til Aarhus. Jeg mente at have læst, at den blev pillet ned 15. januar, men i dag kunne jeg se, at det er 15. februar.
Du kan altså nå det endnu.
Farvestrålende, underfundig og sjov brug af helt dagligdags ting.
På Aros er værkerne rammet ind i fed fløjl i farver, der giver hvert værk sit eget rum. Det gav en helt særlig oplevelse at kunne stå der helt alene med den gigantiske lysekrone eller den fine helikopter.
2 Comments
Pernille
Ind imellem kan jeg simpelthen ikke forstå jeg aldrig har været på Aros.
På den anden side, er der afsindig mange steder jeg aldrig har været 🙂
Mette
Det var også mit første besøg – jeg har ellers kun set det ude fra 🙂