Lang tirsdag…
Normalt ville jeg være på vej hjem jobbet på nuværende tidspunkt, men lige i dag må jeg vente. Der er generalforsamling i vores kunstforening fra kl. 16.15, og de værker, der er indkøbt gennem året bliver udloddet blandt medlemmerne. Jeg har været heldig at vinde et år og mener helt bestemt, at det snart må være min tur igen. Der er et par stykker, jeg gerne vil have fingrene i… bl.a. af 3 billeder af vores lokale Nils Sloth.
Jeg kan lige akkurat nå hjem til håndboldkampen (håber jeg). Heldigvis kan jeg smide mig ind foran fjernsynet uden at tænke på hverken mad eller hund – det har poden nemlig klaret 🙂
Mon også det er en del af “Feel good” ugen at forkæle sin mor på den måde…
.