Turen gik til Göteborg
Stenaline har ændret afgangstiderne fra Göteborg mod Frederikshavn og Poden og jeg var derfor ude i et kapløb med tiden for at nå de ting, vi gerne ville. Vi talte om på vejen hjem, at det var for kort tid, vi havde i land og at vi næste gang napper en overnatning – så er der også tid til at spise en god frokost og hvile benene over en kop kaffe.
Fra Masthuggskajen hvor færgen lægger til, gik vi ind mod byen. Vi plejer at tage sporvognen direkte ind til centrum, men på vores decembertur sidste år røg vi i en billetkontol UDEN billet… det ville vi ikke risikere igen, så derfor besluttede vi at gå.
Vi slog et slag omkring Haga, som er den fineste gamle bydel med træhuse og brostensbelagte gader. Her er cafeér og lækre forretninger, blandt andet Market|29, hvor der blev handlet et par ting.
Göteborg er i det hele taget en både smuk og charmerende by. Velholdt med smukke bygninger og masser af grønne områder. Og selvom svenskerne pr. definition er vores arvefjender (i hvert fald i fodbold) så det det umådeligt flinke og imødekommende mennesker.
“Hvem er Sebastian Rudolph Jensen” og det ville vi da også gerne vide. En tur på Google gav svaret.
Turen hjem blev noget mere gyngende end vi havde forestillet os.
Midt ude i Kattegat var det pænt svært at bevæge sig rundt uden at have noget at holde i, og turen i den toldfrie var lidt en udfordring. Jeg skulle selvfølgelig ud på dækket og fotografere bølgerne, men opgav. Det virkede på inden måde sikkert.
3 Comments
Karin
Hvilken tur, det er dejligt at komme hjemmefra, og der så kommer en overnatning på, giver rig mulighed for at udforske.
Godt jeg ikke var med, og skulle jeg til Göteborg engang må det blive med fly eller i bil. Jeg bliver søsyg bare det jeg ser en færge 🙂 – Kan blive søsyg på en gangbro (hvis ikke jeg kigger ligeud) – Hihi.
Liselotte Weller
Åh, nu fik jeg virkelig lyst til en tur derover … 🙂
Fruen i Midten
Åh, der ser altså bare dejligt ud. Jeg vil også til Göteborg 🙂