En lille omvej
…skal du tilfældigvis til Skørping kl. 14.15 i dag?
Hmmm… det skulle jeg jo ikke lige akkurat, men regnen stod ned i lårfede stråler og der er immervæk noget af en spadseretur fra stationen i ud i skoven, så onsdagen endte ’tilfældigvis’ med en tur til Skørping (:
Regnen var ikke mindre heftig i Hals og turen i hundeskoven blev udsat et par timer indtil det var stilnet lidt af.
Fornøjelsen ved at gå derude er nu ikke afhængig af vejret… jeg har gummistøvler, regnjakke, hund og kamera. Meget andet behøver jeg ikke. På den måde fornægter mine tyske aner sig ikke.
Regnfrakken er dog ikke gul 🙂