Ganske særlig
Lillebror ligger rullet sammen i hundekurven og jeg på sofaen.
Tirsdagens mange møder trak tænder ud.
Det var en fornøjelse at lægge arbejdsdagens larm og forventninger bag sig, slukke mobilen, hoppe i hundetøjet og gå en lang tur i Trekantskoven.
De eneste lyde, der høres her, er naturens egne: fugle, der fløjter og vind, der suser i trætoppene.
Vi mødte ikke et øje udover et enkelt rådyr, som vi forstyrrede midt i eftermiddagsmåltidet.
Onsdag bliver uden møder og af den lidt kortere slags.
Jeg har en aftale med en ganske særlig mand og det kunne chefen sagtens forstå, var langt vigtigere end arbejde (: