Alt vel

Jeg har fået så mange sjove, hyggelige og bekymrede hilsner de sidste par dage, at jeg vist er nødt til at ile med en update.

Som tidligere nævnt blev min seng flyttet fra AMA til Lungemedicinsk. En afdeling med flygel i opholdsrummet. Det ser man vist ikke ret mange steder.

sygpage2

Gårsdagens CT scanning af lungerne var helt i orden og i dag viste ultralydscanningen af benet, at her heller ingen tegn var på eksisterende blodpropper.

Så langt, så godt.

De ‘biokemiske’ prøver viste desværre ikke samme klare resultat. Det kunne ikke udelukkes, at der havde været en blodprop og derfor ville lægen lige drøfte med nogle andre læger, hvad der skal ske herfra.

Det vil min egen læge blive informeret om – og så kunne jeg forresten godt tage hjem 🙂

sygpage1

Peter havde kørt mig ud om morgenen – så jeg slap for parkerings mareridtet ved sygehuset – og da han stadig var på UNI på det tidspunkt jeg blev udskrevet, slentrede jeg gennem byen og ud til firmaet.

Hjemme i vante omgivelser kan jeg sagtens mærke, at de sidste dage har drænet mig fuldstændig for energi. Godt, at der kun venter en 6 timers arbejdsdag i morgen inden weekenden giver mulighed for genopladning.

15 Comments

  • Catarina

    Godt at høre at du fik lov til at komme hjem og jeg håber energien er ved at vende tilbage, så du kan nyde weekenden. De bedste hilsner og god bedring samt weekend, her fra Fyn 🙂

  • Laura

    Godt du slap med forskrækkelsen.
    Jeg tror faktisk de fleste afdelinger har klaver, eller lignende instrument stående. Vi har i hvert fald også på hæmatologisk, lige ovenpå lungemedicinsk, hvor jeg har min gang til daglig.
    På en afdeling hvor jeg tidligere har arbejdet havde vi sågar en sød og venlig tidligere patient som kom og spillede et par gange om ugen. Han gjorde det med svingende talent, men der var aldrig nogen som nænnede at sige det til ham, for han gjorde det i verdens bedste mening ?

    • Mette

      Sjovt jeg aldrig har set det før. Jeg har været på en del afdelinger. Måske er det størrelsen… et flygel er immervæk svært at overse 🙂

  • Karin

    Pyha, sikke en omgang, og dejligt med omsorgen fra nær og fjern.
    Jeg kan godt forstå du er drænet for energi, håber ikke der er lang ventetid på svar hos egen læge, for ventetid kan også dræne for energi.

  • Mette L

    Og du syn’s ikk’ lige, at den arbejdsdag burde foregå hjemmefra, hva? :-O
    Jeg er glad/lettet for at høre, at de ikke fandt noget på div. billeder/skærme, men pas nu på dig selv, Mette. Også selvom du siger ‘alt vel’, så ka’ jeg stadig ikke li’ det…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *