Det er jøvt
Som tidligere nævnt er Allan Olsen sammen med Bob Dylan et nyt musikalsk sværmeri, som P på sin egen og meget insisterende facon har bragt ind i mit liv. Hans entusiasme er smittende og jeg har ikke tal på hvor mange YouTube videoer med de to, jeg har fået tilsendt og set på hans opfordring.
Til jul forærede jeg ham Allan Olsens bog Tilfældigt strejfet. De har meget tilfælles. De er nordjyder med stort N, ordnørder og deres underfundige og underspillede humor minder også om hinanden. Og så svinger de sig ikke op!
Da jeg skulle hente Poden i Skåde i sidste uge skulle jeg bruge lidt underholdning til turen og hentede Tilfældigt strejfet som lydbog.
Og underholdt dét har jeg været.
Manden har et stort fortællertalent og bogen er sådan en slags Orla Frøsnapper for voksne. En række herlige hverdagsanekdoter om familien, barndommen, skolen, rejser, den første guitar… fortalt på nordjysk!
Allans Olsens sangtekster har fået en helt anden betydning, nu hvor jeg kender historierne, de er opstået af.
Da jeg landede i carporten i går blev der sat punktum for disse herlige beretninger om bette Al’ns liv i det yderste af kongeriget højt mod nord.
Jeg kunne godt have ønsket mig, at bogen var på 150 kapitler i stedet for 50. Der skulle være en efterfølger i støbeskeen… når han har været på efterårsturne og lavet en plade og … som han siger: nordjyder svinger sig ikke sådan op!
