Lørdag uden M&M
Mads & Monopolet har været en fast bestanddel af min lørdag formiddag i mange år.
Af uvist hvilken årsag flyttede programmet til P4 for ikke så længe siden og bliver nu afbrudt hver halve time af regionale nyheder + et stykke musik både før og efter. Det begrænser tiden til den gode snak væsentligt og det fungerer ikke rigtigt for mig. Det irriterer mig på samme måde, som reklamer på tv.
Smadder ærgerligt…
Men så har jeg fået ‘frigivet‘ tid til at lave noget andet.
Vejrudsigten havde lagt op til en møgdag med kulde og måske sne – men i Hals skinnede solen fra en klar blå himmel fra morgenstunden. Der var godt nok knas i græsset, men det ser jeg ikke nødvendigvis som noget negativt.
Vi tog en tur til stranden. Østkysten. I dag uden andet lydtapet end det naturen selv leverede og med tid til at sidde på stranden og smile op mod solen.
6 Comments
Lisa
Helt klart med på podcast – det er altid der jeg hører det! 🙂
Catarina
Husk at du jo har appen podcast på din telefon og der søger du bare efter M&M, meget simpelt 🙂
Mette
Hvor nemt er det ikke lige 🙂
Catarina
Jeg er også træt at alle de afbrydelser , men læsningen for mig er Pod cast og det er ok og jeg kan så høre det når jeg vil. Det er ikke helt det samme, men det lugter der hen af ?
catarina
læsningen = løsningen (da der ikke er radioavis og musik i den)
Mette
Hmmm, jeg har aldrig fået sat mig ind i ‘podcasts’ måske skulle jeg få kigget på det nu 🙂