I er søøøøøø

I “Tilfældigt Strejfet” plaprer jeg en del om de første værtshuse, jeg spillede på. “Peter Bådsmand” i Løkken var ikke ét af dem. Jeg ville ellers gerne – jeg ringede og ringede, men de ville ikke ha’ mig. De mente jeg var for ung, og at det ville være for farligt. For mig altså…
Og det er sandt, at Peter Bådsmand havde ry for at være lidt af en western-saloon, med diverse flyvende løsøre og forbipasserende fremmede.
De seneste 5 år har jeg dog haft fornøjelsen af at tage revanche, altid to dage i påsken. Tiderne er anderledes, og Peter Bådsmand osse. Nu er der stolerækker og en helt speciel, intim stemning. Disse to dage indvarsler foråret, og jeg glæder mig hver gang.

Vi spiste på Café Frandsen og så ham passere Torvet et par gange med kone og hund. Han lignede mere en hjemløs end en musiker, som en time senere skulle underholde et par hundrede mennesker på Peter Bådsmand.

Vi havde hørt, at stedet er ret intimt og vi skulle komme i god tid, hvis vi ville have ordentlige pladser.

Vi var der som de første og valgte første række lige ved siden af scenen. Helt perfekt.

Han havde skiftet hjemløselooket ud med pæn skjorte. Og hat. Altid hat. For som han siger: alternativet vil I ikke ønske jer at se!

Koncerten varede 2,5 time med en enkelt indlagt pause – men med en lang karriere bag sig, løber han heller ikke sådan lige tør for sange. Nogen gange løber han tør for ord og glemmer teksten, men er lynhurtig til så lige at lægge en lille anekdote om Hausgaard eller Jonny Madsen ind.

Min begejstring for Allan Olsen er nok en hel del større end den unge Frk. Bechs – der er immervæk laaangt fra L.O.C.’s Du gør mig til Pigen mæ’ det sulsoot-soet hoer. Men hun tog det nu pænt… og klappede på de rigtige steder 🙂

Alt i alt en dejlig oplevelse, som jeg godt gider gentage.